”Min” ideelle organisation
Når man begynder at kigge indad og se på hvad der driver én og hvad man trives med rent arbejdsmæssigt, begynder der også stille og roligt at tegne sig et billede af den ideelle organisation – set med ens egne øjne. Jeg vil gerne dele nogle af de tanker, som jeg har gjort mig i f.h.t. “min” ideelle organisation.
Tillid til og anerkendelse af det enkelte menneske
Umiddelbart er overskriften hurra-ord, som vi hører hver dag, når vi snakker om arbejdsmiljø og god ledelse. Det der for mit vedkommende er i fokus, er ikke spørgsmålet om, at det skal være til stede – for det skal det. Men i endnu højere grad hvordan man udlever det i organisationen.
At have tillid til det enkelte menneske handler for mig om, at ledere og kollegaer tror på mig og har tillid til at jeg kan og vil. Tillid udvises blandt andet ved at uddelegere opgaver, som ligger på grænsen til det som jeg umiddelbart kan. Men det handler også om at have tillid til, at det jeg siger og gør også er sandt.
Anerkendelse handler langt hen ad vejen også om tillid. Men det handler også om, at vi anerkender, at vi som mennesker oplever virkeligheden forskelligt og at det ikke handler om at få ret og være den som har ”sandheden”. Det handler om, at vi hele tiden koordinerer vores forskellige virkeligheder og anerkender, at det eneste der er sikkert er, at den anden person ikke har oplevet det på samme måde som én selv. Samtidig skal vi huske at anerkende, at vi er en del af et etableret system, hvor nogle har fået delegeret et ansvar og de derfor har både ledelsesret og ledelsespligt. Det handler derfor også om at acceptere, som medarbejder, at lederne også er nødsaget til at tage beslutninger, som ikke altid stemmer overens med ens egne behov eller billede af virkeligheden.
Hvilket bringer mig videre til det næste…
Fair process
For at jeg skal kunne fungere som menneske i en organisation, skal jeg have en oplevelse af at blive behandlet ”fair”. At de processer der hele tiden foregår i organisationen, gennemføres på en måde, så jeg oplever det som ordentligt og fair. Det drejer sig blandt andet om, at man som menneske bliver hørt, at nogle lytter til ens bekymringer, forslag og andre vinkler på en sag. Det handler ikke om, at jeg skal have ret og man altid skal gøre som jeg synes. Det handler om, at jeg bliver behandlet ordentligt i processen og får muligheden for at give min mening til kende, og får mulighed for at undersøge hvorfor det netop i denne situation giver mening, at jeg ikke har ret – eller at jeg netop har ret.
Skift fokus fra resultater til relationer
Der er efterhånden blevet skabt en, for mig at se, lidt anstrengende fokus på mål og resultater. Så meget, at vi glemmer at fokusere på det der rent faktisk skaber resultaterne: Relationerne mellem mennesker i organisationen. Der etableres måleparadigmer, både i det private erhvervslivs og i det offentlige. Det kan give god mening at have styr på, hvad man skal levere og producere, for vi kan naturligvis ikke overleve som organisation, hvis ikke vi er i stand til at levere vores kerneydelse og/eller tjene penge. Men når det bliver den primære og eneste dagsorden, så tager det fokus fra det som reelt binder organisationen sammen og er grundlaget for, at vi kan levere vores kerneydelse.
Jeg tror på, at en øget fokus på relationerne mellem de mennesker der er i organisationen, vil give mulighed for at skabe et positivt arbejdsmiljø, som i sidste ende gør, at en virksomhed bliver i bedre stand til at levere sin kerneydelse.